Fredericia Eliteidræt på HTX Lillebælt
På HTX Lillebælt er der mulighed for at dyrke eliteidræt under forskellige ordninger. Er du godkendt af Team Danmark, kan du forlænge din HTX-uddannelse fra 3 til 4 år. I hvert tilfælde udarbejdes særlige planer for afviklingen, så du i sidste ende kan gøre det muligt at forene både sport og uddannelse.
HTX Lillebælt har gennem tiden haft flere elever under denne landsdækkende ordning. Læs f.eks. om Mikkel Sørensen og Søren Kragh Andersen, der er nogle af vores tidligere Team Danmark elever lige her.
Er du tilknyttet Fredericia Eliteidræt, som giver mulighed for morgentræning to gange i ugen, tages der hensyn til, at du alligevel kan gennemføre HTX-uddannelsen på almindelige vilkår. Vi tilbyder individuelle ordninger som f.eks. særlig vejledning, mentorer eller virtuel fjernundervisning. Uanset hvilken ordning man vælger, stiller det dog altid særlige krav til elevernes selvstændighed og ansvarlighed. HTX Lillebælt er altid indstillet på, at det lykkes at forene elitetræning og uddannelse i hverdagen.
Bliv kontaktet af en vejleder
Du kan blive kontaktet af en af vores vejledere. Send os dine oplysninger og beskriv kort det emne, du gerne vil snakke med os om.
Bliv elev
Er du klar til en spændende hverdag, som forbereder dig på din fremtidige karriere? Bliv en del af et fagligt og socialt studiemiljø med både teoretisk og praktisk undervisning.