Praktisk orienteret hverdag
På lufthavnsuddannelsen får du bl.a. viden om sikkerhed, sundhed, ergonomi og internationale regler og forhold, mens du lærer at håndtere teknisk udstyr, maskiner og køretøjer, som bruges i en lufthavn. Her lærer du bl.a. at køre gaffeltruck og får kørekort til lastbil i kategori C.
Lufthavnsuddannelsen
Om uddannelsen
Der er mange forskellige opgaver i en lufthavn, som du vil opnå kompetencer inden for, afhængigt af hvilket speciale du vælger.
Som en del af uddannelsen kommer du til at få indsigt i de internationale forhold i branchen gennem en studietur til udlandet. Her vil der være fokus på stedets geografi, demografi og det historiske aspekt, mens vi eksempelvis tager på virksomhedsbesøg hos én af de store europæiske lufthavne eller flyfabrikker.
- Opstart: Der er opstart på grundforløbet i august og januar
- Varighed: Uddannelsen varer 3 år og 6-8 måneder, afhængigt af hvad du vælger at specialisere dig i.
- Tilmelding: Du tilmelder dig uddannelsen på optagelse.dk
Uddannelsens opbygning
Efter grundforløbet skal du finde en læreplads, hvorefter uddannelsens hovedforløb veksler mellem praktik i en virksomhed og undervisning på skolen.
Hovedforløbets varighed afhænger af, hvilket speciale du vælger. Hos EUC Lillebælt kan du efter grundforløbet specialisere dig som:Â
- Transportsarbejder (trin 1) – 1,5 år
- Lufthavnsoperatør med speciale (trin 2) – 3 år
Specialernes varighed er inkl. grundforløb.
Som transportarbejder kommer du primært til at beskæftige du dig med at laste og losse fly. Derudover håndterer du en række forskellige køretøjer. Du kan vælge at stoppe som transportarbejder eller fortsætte og blive lufthavnsoperatør.
Hvis du vil være lufthavnsoperatør, skal du fortsætte uddannelsen videre fra trin 1. Her kan du specialisere dig inden for mange forskellige områder, hvilket giver dig mulighed for at håndtere netop de arbejdsopgaver, som du finder mest interessante.
Du kan specialisere dig inden for én eller flere af følgende faglige profiler:
Baggage loading
Du lærer at modtage og sortere bagage og gods samt lastning og losning af et fly.
Bagage sorting
Her er du med til at sikre, at bagagen kommer rigtigt frem. Derfor lærer du, hvordan man sorterer og håndterer bagage, som er tjekket ind eller er i transfer.
Cargo
På dette område lærer du om at fragte varer og gods med fly. Herunder vil du lære at losse, laste og afmærke varerne sikkert, så de når korrekt frem.
Aircraft service
Her kommer du til at servicere fly med afgangstjek, så de bliver klar til at lette. Dette indebærer bl.a. bugsering og af-isning af flyene.
Airport service
Inden for dette felt befinder du dig typisk på flypladsen og start- og landingsbanerne. Du vil derfor lære om vedligeholdelsen af flypladsen og at betjene forskellige maskiner.
Brand og redning
Inden for brand og redning lærer du at slukke brande i og omkring fly, og derfor også om sikkerhedsregler.
Ground handling
Her vil du beskæftige dig med opgaver omkring flyet, mens det befinder sig på jorden. Dette indebærer eksempelvis modtagelse og sortering af bagage, at laste og losse samt afgangstjek og afsendelse af flyet.
Fuel
Her lærer du at tanke brændstof på et fly. Dertil lærer du at betjene maskiner og udstyr samt hvordan man håndterer olie- og kemikalieaffald.
Cleaning
Inden for specialet cleaning vil du lære, hvordan man rengør et fly og andet udstyr i lufthavnen.
Se LUP (Den lokale undervisningsplan) for lufthavnsuddannelsen her:
Den lokale undervisningsplan - Lufthavnsoperatøruddannelsen (GF2)
Den lokale undervisningsplan - Lufthavnsoperatøruddannelsen (HF)
Adgangskrav
Du skal have bestået 9./10. klasse med mindst karakteren 02 i dansk og matematik.
På uddannelsen er der mulighed for ny mesterlære.
Økonomi
Når du har fået en uddannelsesaftale, vil du modtage elevløn i både skole- og praktikperioderne. Hvis din uddannelsesaftale ikke dækker grundforløbet, kan du få SU, hvis du er fyldt 18 år.
Undervisere
EUC Lillebælt er en moderne skole, hvor læring, faglighed og socialt samvær går hånd i hånd. Vores undervisere holder sig løbende opdateret på de nyeste tendenser inden for deres fag. På den måde er du sikret, at du lærer det, som en arbejdsplads forventer af dig.
Vi holder os løbende opdateret med de nyeste materialer og maskiner, således at du vil have moderne udstyr og køretøjer til rådighed under din uddannelse.
Skolen er desuden dybt forankret i det lokale miljø, hvor vi har et tæt samarbejde med de lokale virksomheder. Der er derfor rig mulighed for at finde en læreplads, og herfra koble din undervisning sammen med det, du skal lave i praksis på lærepladsen.
Skoleoplæring
Det er ikke muligt at komme i skoleoplæring på lufthavnsuddannelsen.
Fremtidsmuligheder
Når du er faglært lufthavnsoperatør, har du masser af muligheder for at gøre karriere i både ind- og udlandet. Du kommer primært til at arbejde i lufthavnsvirksomheder og deres samarbejdsselskaber.
Som lufthavnsoperatør har du mulighed for at læse videre på en valgfri uddannelse på erhvervsakademiet, såfremt du opfylder de specifikke adgangskrav.
Bliv en del af EUC Lillebælt
Er du klar til at starte på en erhvervsuddannelse?
På EUC Lillebælt kan du dykke ned i netop det fag, du finder mest interessant, og på den måde tage første skridt mod en karriere i erhvervslivet. Samtidig med fagligheden får du mulighed for personlig og social udvikling i et spirende studiemiljø med højt til loftet.
Andre har også set
Søg optagelse på EUD/EUX
Hvis du er klar til at ansøge om plads på EUD/EUX, kan gå direkte til ansøgningssiden her.
Â
Bliv kontaktet af en vejleder
Du kan blive kontaktet af en af vores vejledere. Send os dine oplysninger og beskriv kort det emne, du gerne vil snakke med os om.