Procedure for Socialpædagogisk Støtte
For ordblinde elever/lærlinge
Hvis du er ordblind, har vi en fast procedure, der sikrer, at du får den støtte, du har brug for. Her er, hvad du skal vide:
- Hvis der er mistanke om ordblindhed
- Vi sender din sag til SPS-administrationen, hvor efter du kan blive testet for ordblindhed.
- Hvis du allerede er testet ordblind
- Vi sender din sag videre til SPS-administrationen på [email protected].
- Ansøgning om støtte
- Når vi har modtaget din sag, sørger vi for, at ansøge om de nødvendige hjælpemidler så som støttetimer, IT-værktøjer og eventuelt en computer.
- Computer: Vi anbefaler, at du bruger din egen computer, da lånte computere skal afleveres tilbage efter brug. Hvis vi er i tvivl om behovet, kontakter vi dig.
- Uddeling og introduktion til hjælpemidler
- Når dine hjælpemidler er klar, vil du modtage besked via SMS.
- Du kan hente dem ved ordblindeundervisningen den førstkommende fredag.
- I forbindelse med ordblindeundervisningen introducerer vi dig til hjælpemidlerne. Undervisningen foregår hver fredag fra kl. 12.00-13.30, og Kasper Bjørn Philbert er den ansvarlige faglærer. Du deltager i undervisningen, indtil du føler dig tryg ved at bruge programmerne.
Vi vil også gerne fremhæve Ordlab som et fremragende værktøj, der kan være til stor hjælp for dig som ordblind elev. Ordlab er en platform, der tilbyder enkle værktøjer og guides til programmer, specielt designet til at støtte personer med ordblindhed. Læs mere på Ordlab.dk.